Du er her. #1 - Foreningswebsite > Jagtoplevelser

Det har været en god dag den 8. Dec. i Gødding Skov, hvor Claus Simonsen, skovfoged fra Naturstyrelsen, Trekantsområdet havde inviteret Jægerforum, hvor jeg er med, på jagt. Jagten var arrangeret sammen med de private skovejere og der var mange fra Naturstyrelsen, skoven, schveiss hundefører, private med ca. 30 skytter og 10 hundefører ialt. Jagten startede med Parole, jagtregler og sikkerhed blev gennemgået og efter lodtrækning om pladser, blev vi kørt til vores tårn, og den 3 timers jagt kunne begynde. For mit vedkommende begyndte det med, at en rå kom listende, men den gik om bag nogle træer og var væk. Jeg var for langsomt, ærgerligt. Men der kom snart en ny chance, idet en ruddel krondyr på 5-6 hinder og stanghjorte kom listende. Denne gang var jeg heldigere og fik skudt en Hind.

 

nielschrpaajagtudbytte2.jpeg

Så gik der over en time hvor jeg måtte nøjes med at hører skud rundt omkring. Der kom også driver forbi, som jeg vekslede nogle ord med. Jeg fik at vide af Claus S. at en ruddel krondyr måske var på vej. Da han var kommet godt afsted, kom ruddlen på 12 dyr, der var ca. 9 hjorte og 3 hinder. Nu var det om at holde hovedet koldt for hjorte måtte ikke skydes og der var mange store hjorte6-8 ender og  den største var kronebærende, måske 12- 14 ender. En Hind kom fri af flokken og jeg skød og den faldt.

nielschrpaajagtudbytte1.jpeg

På efterfølgende Parole  hos Gøding Savværk, var der 3 snepper, 15 krondyr samt 3 rådyr

 

nielschrpaajagtudbytteparade2016.jpeg

Derefter lagde ejeren jagthytte til, hvor der blev serveret (for egen regning) stegt flæsk m persille sovs, Skov og Naturstyrelsen havde sponseret en kage.

nielschrpaajagtudbyttekage2016.jpeg

En virkelig god dag ledet professionel af SoNS og med gode jagt kollegaer.

  Niels Chr. Andersen

Niels Chr.`s  rejse til Limpopo provinsen i Syd Afrika Juni 2015.

Jeg havde af og til talt med min søn Rasmus, om vi skulletage en ”drengetur” sammen. Men skulle det være en jagttureller cykeltur. ??  På Herning messen ” Ferie for alle ” kom afgørelsen, efter at have set på adskillige stande, med forskellige rejse tilbud, lige fra cykelture, trekking i bjerge, fiske og jagt ture,  kom  jeg til Matswani´s stand.  Deres koncept var både jagtsafari og fotosafari i Syd Afrika. Og så havde de oven i købet tilbud på diverse afgange i løbet af sommeren.  En hurtig telefon samtale til Rasmus, og så var sagen afgjort. Han sagde ikke nej til en invitation til Sydafrika. Og kedede jagten ham, kunne han jo altid tage sammen med fotosafariholdet, og se elefanter og giraffer. Der var 4 jagtdage i programmet og 3 dage hvor vi skulle være turister bl.a. til Vortrekker Museet, ture i Matswani`s eget naturområde, samt Pilanesberg Nationalpark.

Den 23. juni mødtes vi i Amsterdam, jeg kom fra Billund og Rasmus fra Kastrup. Derefter fløj vi med KLM til Johannesburg. Dejlig tur godt 10 timer, med god betjening og HELDIGVIS ingen tidsforskel. I Johannesburg var vores guider parat til at tage imod os og vi kørte til Pretoria, hvor vi overnattede. Dagen efter kørte vi, 8 der skulle på jagtholdet og 13 på fotosafariholdet til Safari Lodgen via Vortrekker Museet.

DSCF0013_00000002.JPG

Billedet af vognborgen er fra Vortrekker museet og viser hvordan de europæiske imigranter ( voortrekker ) dannede vognborg, med 46 vogne og nogle få hundrede folk, i 1836 ved slaget "Bloody River" i slaget med flere tusinde Zuluer. Vortrekkerne vandt og koloniserede  det nordlige område omkring Pretoria.

 

Efter vi havde fået velkomstdrink, pakket ud på værelserne (luksus) 3 retters aftensmad, skulle vi mødes med vores PH på museet med udstoppede dyr.  Min PH hed KP (Kap Provins?) vi gennemgik hurtig de dyr jeg ønskede at skyde: Klip Springer – Mountain Reed Buck – Bleesbok – og evt. en Impala. KP fortalte hvor det bedste træfpunkt var og hvordan han havde planlagt jagten.  Mødetid næste morgen kl 7.00.

Næste morgen var der morgenmad kl.6.30 og derefter afgang til skydebanen. Jeg havde bestemt at leje en riffel og KP havde medbragt en .303, en ældre BSA model, som var moderniseret, med forbedret aftræk, plastskæfte, 3x9-42 sigtekikkert. Jeg skød 2 skud på 100m, som vi begge var tilfreds med. Rasmus ville ikke skyde eller jage. Derefter kørte vi på jagt efter en Klipspringer.  KP, Rasmus (fotograf) og jeg skulle sidde i skjul, som var lavet af grene og buske. Chaufføren /trackeren Daniell kørte bort for ikke at forstyrre.  Der var medbragt 3 ”festivalstole” som var meget komfortable og ind imellem hørte jeg dybe åndedræt bag mig?? Der gik ca. 1.5-2 timer uden der skete noget, ud over en masse lyde, som KP hviskende forklarede, hvilke dyr de kom fra, var det fra bavianer, var det et problem, for så ville Klipspringeren ikke komme. Men pludselig prikkede Rasmus til mig, og fra min venstre side, næsten umuligt at se, kom en Klipspringe gående og da den stod stille på 60-70m afstand, sagde KP skyd den i brystet. Jeg skød og det var en forbier?? Men dyret løb en runde i lysningen og stillede sig bag en lille busk på 80-90m afstand og denne gang ramte jeg. 

klipspringer.jpg 

Fordi en Klipspringer, skal pelses hurtigt (eller i køleboks) kørte tilbage til lejren hvor dyret blev afleveret i slagtehuset.  Så var der frokost, og efter denne kørte vi efter Bleesboken. I det første område så vi mange dyr Oryx, Kudu, Eland og Nyala og her drejer det sig om at holde fingeren fra aftrækkeren for de var dyre. Men skudbare Blesbokke så vi ikke, så vi kørte til et nyt område, som var meget åben. Der var mange dyr der, bl.a. giraffer, Zebra og Bleesbok. Men de var sky og hver gang vi nærmede os løb de videre og det fortsatte i nogen tid, men til sidst lykkedes det KP og jeg at liste os af trucken bag nogle buske, trucken fortsatte, og vi forsøgte at snige os fra busk til busk, til vi var på skudhold,  ca. 90-100m fra dem , og KP stillede  skydestokken op, og ” værse god” nr. 3 fra venstre er Ok. Jeg skød hurtigt, dyret tegned, men alle løb væk og stillede sig  noget væk, vi gik nærmere via næste busk og KP, samt trackeren, som var kommet til, udpegede det rigtige dyr, som gik ned i det næste skud.

niels_afrika_trof_billede.jpg

Det var en spændende efter middag, især ”pürschen” fra busk til busk.  Jagten foregår sådan, at man altid skal have ”Godkendt” og anvisning af dyret fra PHen, inden der må skydes. Dette af sikkerhedsgrunde og for at man ikke skyder det forkerte dyr.  Det var så den dag og så var det hjem til slagtehuset med dyret og til de andre jæger for at høre deres jagtoplevelser. Der var mange gode beretninger, William på 13 år havde skudt sit første dyr.  En fin Blesbok, en guldmedalje, han var taget sammen med sine forældre derned, for at skyde en Kudu. Den fik han senere, men det er en anden historie, som sikkert fortælles i Nordjylland. Om aftenen var der igen en super 3 retters aftensmad og beretninger fra dagens jagter.

 

niels_afrika_aftenhygge_bl.jpg

 Dagen efter skulle vi op i bjergene efter min Mountain Reedbuck.  Jeg glædede mig allerede, det skulle nok blive spændende.  Der var nogle timers kørsel dertil, det var i nære heden af byen Thabazimbi  og vi skulle op i Elands Berge.  KP boede  i Thabazimbi og da vi kørte igennem, fortalte han lidt om byen, som var en mineby, minedriften var hovedsagelig jern, men der fandtes også mange andre mineraler bl.a  guld og kobber.  Togene som kørte derfra med jernmalm var ca. 1km lang, men det længste havde været 6km. ?? Turen op i bjergene var stejl og ”vejen” stenet, så 4 hjulstrækket skulle slåes til. Vi blev rystet godt igennem. KP fortalte at vejret ikke var på vores side, da det var koldt og blæsende,( Sydafrikansk vinter  +10-12 C) så dyrene lå og skjulte sig. Når vi så Reedbuck, skulle jeg være klar og hurtig til skud, om nødvendig fra bilen. Dyrene var også meget sky. Vi ”raslede og skramlede” opad, en gang imellem standsede vi og kikkede på bjergsiderne i vores kikkerter. Pludselig så KP en buck,  Are you ready ??  Jeg kunne ikke se nogen buck mellem buskene og stenene,  KP, Daniel og Rasmus pegede ellers på den,  nå den var også for lille, så vi kørte videre.

Da vi lidt senere, kørte ned i en lille dal med en bæk i bunden, fik Rasmus øje på en Mountain Reedbuck, som forståelig nok var på vej væk, og KP sagde ”this is nice”.  ( Det er da pokkers, Rasmus som til daglig, heller ville spankulere rundt på Nørrebro, fik øje på dyrene før mig ) Nå vi kom hurtigt af bilen, vi gik forsigtig på den ene side af dalen og bucken på den anden side. Parallel med hinanden.   KP fik skyde stokken op, og jeg forsøgte at finde dyret i sigtekikkerten, desværre skulle jeg skyde op og se lige i solen, som nu var kommet frem. Dyret gik ind under et træ, hvor der var skygge, jeg skød, KP sagde ”nice shoot” MEN det vidste dyret ikke, så den gik videre ?? Hurtigt fulgte vi efter, på modsatte side, og ca. 200m længere fremme fik vi øje på den igen, skydestokken op, 2 hurtige skud, ”Jah you hit it”  Men den gik videre og  skrå opad og længere væk. Kikkede lidt ned på mig,som om den sagde: ”Fjols, kan du ikke gøre det bedre?”  Jeg var frustreret, men efter yderligere 200m, standsede den under et stort træ, var lidt usikker på benene.” Shoot fast” sagde KP, det gjorde jeg, og dyret faldt. Skudafstanden var måske 150-170 M. Rasmus, som fotograferede, sagde det tog pürchen ca. 10 min.

Hurtigt gik vi ned i dalen og over bækken og op til træet, hvor bucken  var død, ramt af 4 skud, som var inden for en håndflade, og i træfområdet. Sydafrikansk vildt er skud stærk ?? Det var spændende og dyret var flot. Rasmus og Daniel fik båret bucken hen til vejen, hvor KP kom med bilen.

Vi kørte til et godt sted, hvor vi fotograferede efter alle kunstens regler.

niels_afrika_trof_foto_med_rasmus.jpg

Det havde været en spændende tur op i bjergene, næsten for kort tid , det var stadigvæk formiddag. Hvad skulle vi så, budgettet var jo næsten brugt, men vi måtte jo heller forsøge at finde en Impala. KP kendte  et sted som var Impalaernes paradis, det hed Marakele. Vi kørte dertil, fik bucken ind i Slagtehuset og spiste frokost, som var nogle store bøffer, som blev stegt på grill. Det var altid godt det mad, vi fik med ud i buschen.

Så var vi klar, til at køre ind i jagtområdet. Planen var at side på anstand ved et vandhul, der var forskellige skjul, vi kunne vælge imellem. Der kom hurtigt nogle dyr, men det var kuduer og senere gnu. Til sidst kom der impalaer, og imellem dem en stor og flot buk. Jeg fik klar melding og skød, den tegnede fint, men sprang alligevel hurtigt ind i krattet og jeg nåede ikke at repeterer. Vi håbede selvfølgelig, at den lå lige inde i krattet, men nej der var ikke tegn på dyret. Daniel gik nu forrest og fandt på et tidspunkt en blod dråbe på størrelse ned en ½ lille finger negl, og senere nogle få mere, MEN impalaen var væk. Det var nogle dyre bloddråber, men sådan er jagt, såret dyr skal betales.

Vi ledte i en time, men til sidst måtte vi opgive, mørket nærmede sig. Hvad skulle vi så ??

 

Ja dagen efter tog vi til samme område. Vi sad på anstand, så kun en enkelt duiker, medens Daniel ledte efter Impalaen uden held. Så begyndte vi at køre rundt efter en ny Impala, stod nogle gange af og forsøgte at pürche lidt rundt, ja hele dagen gik på den måde, med at køre, spotte, evt lidt pürch i krattet,  men uden held. Vi måtte opgive. Skulle vi forsøge igen, den sidste jagt dag. Nej jeg syntes, jagtheldet var opbrugt og budgettet ligeså og KP sagde at i næste uge, kom der et hold jægere til området, måske fandt de Impalaen. Så alt i alt havde det været en god jagt til nu og vi aflyste sidste jagtdag, og tilbragte dagen med at slappe af, læse bøger, sidde lidt i baren med et andet hold jægere, som også havde brugt deres kvota, og fortælle historier. Ja vi var også en tur i Poolen som var 16C og luften var sidst på eftermiddagen 25-26C .   Der blev også tid til at gå rundt området og se på de mange dyr. Dagen efter skulle vi tidlig op og med foto holdet til Pilanesberg  Nationalpark. Det var en spændende tur og vi så mange dyr næsehorn, flodheste, elefanter, giraffer og krokodiller, samt mange antiloper.

niels_afrika.jpgniels_afrika_nsehorn.jpgniels_afrika_giraf.jpgniels_afrika_flodheste.jpgniels_afrika_elefant.jpgniels_afrika_1.jpgniels_afrika__2.jpgniels_afrika__2_nsehorn.jpg

Vi kom sent hjem, men jeg nåede at møde jagtlederen Herman, som forsikrede mig at de lokale i Marakele jagtområdet,  måske fandt dyret.  Den sidste dag var der trofæ parade, hvor de forskellige trofæer, som var saltet, var udstillet.

niels_afrika_jger_trof_parade.jpg

Igen en masse fotografering.  Så var der en tur i lejrens butik og afregning  ( Uha ) derefter frokost, afsked med personalet, som havde givet en god betjening  under hele opholdet. Køreturen ind til Johannesburg var næsten uden dramatik, dog kom en bil forbi og vinkede og blinkede til chaufføren, som stoppede. Hvad var der galt ?? ja døren på traileren, bag på bussen, var sprunget op. Lidt panik, var alle kufferterne der ?? ja heldigvis, støvede, men alle var der.   Flyveturen til Amsterdam, om natten, gik fint,  sov det meste af tiden.

Her tog vi afsked med de andre fra jagtholdet og vi var alle enig om, at det havde været en god tur, og nu skulle vi bare vente et års tid på  vores trofæer.

Sidste. Da jeg havde været hjemme nogle dage, ringede Carsten fra Matswani Safaris og fortalte de havde fundet min Impala, og den kunne godt skalmonteres. Fint god service.   

Dette er ikke min, da de jo først fandt den senere, men den ligner :-)

impala.jpg    

Jagt i Afrika kan anbefales, jeg har for 7 år siden været i Namibia. Her boede jeg alene ude på en kvæg farm med PHen og familien. Jagt metoden og opholdet var lidt anderledes, men også super arrangeret.(Det skrev jeg vist nok også lidt om BJF bladet. )  Så jeg kan absolut anbefale en tur til Afrika. Hvilken jagtudbyder man vil vælge, må afhænge af de dyr man gerne vil skyde, om det skal være en kombineret tur med familie, osv.     

mvh Niels Chr. Andersen

Jens og Niels på hjortejagt i Skotland:

Fra den 14. til den 19. september var Jens og Niels på en 4 dages hjortejagt ved Auchlyne Estate i Skotland. Det var noget anderledes jagt end vi var vant til. Første dag, var vi kørt op i højlandet og gik rundt deroppe og forsøgte at komme på tæt hold af krondyr, men det var stort set umuligt, da de ikke var i brunst endnu.

Terrænet var bakket og med sumpet højmose, så det var hårdt at trave rundt. Vi kom ikke på kudafstand af kronhjorte denne dag, ja vi så dem knap nok.

Anden dagen skulle vi så prøve et andet terræn og kørte op i ca. 300 M  højde i landroveren. Så  skiftede vi tilven " Argocat" og kørte rundt i vanskelig terræn i dalen og spejdede efter krondyr.

Vi så nogle højt oppe på skråningerne og planen var at gå op over dem og så snige os hen til dem og komme på skudhold. Var dagen i går hård, så fik vi vores sag for nu. Idet vi nærmest kravlede op i ca 850 M højde. Vi måtte have mange pauser og nogle gange i "opmuntrede vi Jens med, at nu manglede vi kun 50M". Da vi nåede den rigtige højde, gik vi langsomt frem med Ian og Jens forrest, mod det sted hvor dyrene var set. Pludselig var vi der og Jens skulle gøre sig klar til at snige sig frem sammen med Ian, for at skyde.

18_Jens_er_klar_til_at_kravle_frem_og_skyde_hjort.JPG

Han fik at vide at skudafstanden var ca. 160M.(?) og det var langt, syntes Jens som kravlede frem med stalkeren Ian. John (gillien= medhjælper) og jeg lå længe og ventede og ventede. Vi så hvordan tågen, og skyerne drev ned fra bjerget (1100 M højt) og vi kunne knap se 50 M frem. Pludselig var der nogle huller i tågen og der lød et par skud. Vi fik lov at gå frem, og der så jeg en hjort rulle ned af skråningen.

Jeg sagde til Ian og John der var da vist 230 -250 M. Det gav de mig ret i så Jens havde endnu en gang overgået sig selv, først op af bjerget og nu disse skud, men det var ikke sidste gang, han overgik sig selv den dag. Han blev "næsten" stanget af hjorten.

Hjorten, en gammel returhjort ? ville have det "sidste ord", og det kan man vist godt trække på smilebåndet af, da det ikke gik værre. Da John og Jens skulle trække hjorten ned af bjerget, snublede Jens i det ujævne terræn, samtidig begyndte hjorten at rulle og rullede over Jens. Da han kom på benene, var han ifølge John, tydelig rystet, havde tabt briller og hat, og samt indsmurt i blod. Det var da heldigvis hjortens. Det gik ikke så galt, heldigvis, men Jens viste mig senere, et ben med blå mærker og afskrabninger.

jens_og_niels_chr_jens_med_hjort.jpg

Resten af dagen gik jeg rundt med Ian og spejdede efter hjorte uden held. Tredje dag gik vi igen rundt og spejdede og sidst på formiddagen, fik jeg en skud chance idet vi sneg os ind på en gruppe hjorte. Jeg skulle skyde den yderst til højre, og den lagde sig også i knaldet. Det var en ulige 8 ender, men Ian sagde, der havde  været en 10 ender, som jeg ikke havde set for det høje græs. Sort uheld.

Så var det Jens´s tur til at skyde og nu travede vi igen flere timer og så kun hjorte på lang afstand. Der var rudler på ca 60-80 stk med mange store imellem.

Da der manglede 1 time af jagten ville Jens blive holde pause, måske pga benet, så jeg fik muligheden igen og Ian og jeg, vi pürchede langs kanten og pludselig så vi en flok dyr lidt nede, med et par hjorte imellem. Jeg fik en skudmulighed på den største, en 8 ender, som ikke opdagede, hvad der ramte den på ca. 80m.

Da hjorten skulle ned opdagede jeg at det var svært at trække dyret ned og man skulle hele tiden være klar til at slippe tovet, og springe til side, når hjorten startede med at rulle.

 

Fjerde dagen var det umuligt at jage, idet vi ikke kunne se længere end ca. 50-60M pga af tåge, vi prøvede lidt, men opgav og tog ned til Estaten for at klargøre de 3 trofæer. De skulle være ordentlig pakket ind, når vi skulle have dem med som bagage i flyet. Jagten var arrangeret af Skotsk Jagt formidling i Holstebro og vi fløj Esbjerg - Aberdeen, og vi boede på et hotel i Killin.

Jeg synes det hele fungerede fint.

Med Jægerhilsen

Niels Chr. Andersen

 

Efterårsjagt i Kærskoven ved Horsens d. 14. nov. 2013:

Så var det blevet min tur til at deltage på den årlige jagt hos statsskovens jagtvæsen.

Jeg skulle møde kl 9.00 på parkeringspladsen ved Kærskoven, hvor der blev sagt velkommen, og

parolen blev afholdt.

Vi startede med første såt som viste snepper, ænder og råvildt. Små fine såter 4 stk. på i alt 92 ha. Godt tilrettelagt, super med vildt.

Jeg så snepper, hare og råvildt i alle stykker. Så var formiddagen gået, og madpakken blev spist i en

hytte der lå på det næste stykke areal, som var på 67ha.

Der var også 4 såter og her var der rigtig godt med vildt, snepper, fasaner, hare, ræv og råvildt som

der blev skudt efter. Nogle slap med skrækken og andre måtte lade livet.

Der blev skudt i alt 1 ræv, 2 bukke, 3 råer, 2 harer, 4 ænder, 3 fasaner og 5 snepper.

En super god dag med godt vejr og hundearbejde. Vi sluttede kl 16 med den fine parade.

Tak for en god dag

Torben Jensen

 

Jagt held i Ry.

Den 26.januar kl. 9.00 var jeg, Niels Chr., inviteret på jagt i Ry. Kaj Christensen stod for jagten, idet Mogens Kyster, som er den daglige jagtleder, var bortrejst. Vi startede med vores morgenkaffe, som der blev dækket til op ”Indendørs”. En lidt spøjs beskrivelse, men huset var underopførsel og kun ½ færdig, men det var bedre end uden for, hvor der var en frisk vind og minusgrader. Under kaffen blev der trukket lod til posterne og jeg fik en post ”Søside nr. 3”, men da en anden post ”Bøgeslugten” var ledig, kunne man bytte sig til den. Det var jeg ikke sent til, da jeg håbede, der var mere læ. Under parolen var der spørgsmål, om der var sær fredninger i området eller andre specielle forhold, og det var der ikke. Og så var der ellers 5 forventningsfulde skytter : Kaj – Torben – Kim – Anette – Niels,  hurtigt af sted ud på posten.   Helge og Michele styrede hundene.

På vej ud til posterne så jeg adskillige store spor efter dyr, større end rådyr (måske krondyr ??)og sporene gik ind i området ved søsiden. Jeg var lidt betænkelig ved, om det var et dårligt bytte jeg havde lavet. I ”Bøgeslugten” stod stigen i den første ende, af den ca. 300 m lange slugt, som er ca. 10-12 m bred i bunden, med 3-4 m høje skrå sider. Jeg kom hurtigt op i stigen, godt pakket ind og fik mig set omkring. Bag ved mig var der et tydeligt spor efter mange dyr, men det var ikke let med skud i den retning. Der var også en del spor inde i slugten og god kugle fang og jeg bedømte situationen, så der evt. ville blive behov for moderate skudafstand og kikkerten blev stille på X4.

Det varede ikke længe, før der pludselig stod 2 dåhjorte oppe på toppen af slugten, ca. 50-60 m væk En med gul og hvide prikket pels, med et pænt gevir. Den anden meget brun. Og det ene gevir var skadet. Ja der kunne jeg jo ikke skyde, på grund af manglende kugle fang. Da de satte i løb ned ad skråningen, syntes jeg at jeg så et dyr tredje, som vendte om. Men jeg koncentrerede mig om den første og skød hurtigt til den, da den var på vej ned, den tegned ikke rigtigt, men da den var på vej op ad skråningen, fik jeg en chance mere og den faldt nærmest i skraldet. Den anden løb ud af slugten, men pludselig stod den stille, mest med siden til og kikkede sig tilbage, og jeg skød hurtigt. Den tegnede tydeligt, men satte dog i langsom løb derfra og faldt omkuld længere ude, hvor jeg næsten ikke kunne se den. Det var nogle meget lange minutter inden Helge og Michele kom, og jeg fik forklaret hvad der var sket. Det tog kun 2- 3 min. At finde det andet dyr, og det var virkeligt dejligt at det gik godt. Helge og Michele fik den slæbt hen til den første.  Og nu kom ”bukkefeberen” og derfor ville jeg gerne ned fra stigen, og trave omkring, men Helge mente at jagten gik videre, så jeg måtte sidde deroppe med ”Bukkefeberen”. Jeg fik lige rakt noget mere ammunition op, for en sikkerheds skyld. Jeg tror nu jeg rystede for meget til evt. skud. ( ”selvfølgelig p.g.a. kulde” )

Da de begyndte at drive på søsiden lød der 2 skud og Kim og Torben fik hver et rådyr.

Da drevet var forbi kom de andre, for at se hvor heldig jeg havde været, med de 2 dåhjorte, Kim og Helge samt Torben og Anette gik straks i gang med at tage maverne ud af hjortene. Torbens knive gik så hurtigt, at det var om at holde fingrene på sikker afstand.  

Senere fik jeg at vide af Torben, at han havde set 3 dyr (dådyr??) smutte bag om mig, mens jeg skød, og Michele og Helge havde set 5 rådyr, så der havde været mange dyr i skoven denne gode dag.  

 20130126_150805.jpg

                       

 

Efterskrift. Da då hjortene skulle skinnes og senere slagtes, fandt Kim 38 hagl ( Ø 3.4mm ) i hele højre side på den ene hjort. Det ene øje var væk.  

 Niels Chr. Andersen           

 

Efterårsjagt

Hos Knud, Mogens og Erling

den 1. oktober 2012

Så blev det endelig den første oktober, dagen hvor vi skulle mødes ude ved Mogens til morgenkaffe og rundstykker. 14 m/k mødte forventningsfulde op. Der blev hilst på nogle, som man ikke havde set siden sidste jagt i december sidste år.

Snakken gik lystigt under kaffen, det var rigtig hyggeligt. Der blev skålet på en god sæson, der blev slået på glasset og parolen lød, at der må skydes, hvad jagtloven byder, dog var fasanhøns fredet.

Vi fik lidt ekstra tøj på, for det fugtede lidt. Først skulle Knuds skov drives igennem. Jeg skulle sætte skytter af langs skovkanten, og Knud tog resten med som bag- og endeposter. Hundefolkene gik om på den anden side og drev fra øst mod vest. Der var tre rådyr, hvoraf det ene var en pæn buk, men der blev ikke skudt noget i denne sået. Alle samledes nede for enden mod åen som løber neden for Mogens’ stykke.

Mogens og jeg blev enige om, hvor skytterne skulle sættes af og hvor mange, Mogens skulle have med om på vestsiden af skoven. Skytterne blev sat af, og hundefolkene startede nede i engen langs åen. Da de var knap halvvejs igennem engen, hørte jeg noget pusle bag mig. Det var en kronhjort, der kom skråt igennem skoven og ud på engen, men jeg kunne ikke komme til at skyde, da jeg så skulle skyde ind i skoven over mod de andre skytter. Kronhjorten drejer så op på marken over mod Knud, som skyder den. En skytte kommer løbende inde i skoven og spørger, om jeg fik den? Det gjorde jeg jo ikke, så gik han tilbage, hvor han kom fra. Hundefolkene kom op fra engen og drev nu skoven fra engen mod nord. Efter et stykke tid råbte min nabopost og vinkede og forsvandt, så jeg tænkte: Hvad har han gang i? Jagten er jo ikke var forbi endnu, for hundefolkene var jo ikke kommet tilbage i det sidste stykke skov.

 Efterrsjagt_billede1_2.jpg

Læs resten under fanebladet Jagtfortællinger lige nedenunder dette faneblad...............

kims_hjort_2.jpg

Den er skudt hos Jens Grøn Gejlvang plantage d. 25 oktober. kl. ca 17:50 Jeg gik den aften, som så mange aftener inden, ud med et håb om at være så
heldig at finde en god hjort. Kl. 16:40 gik jeg ud til nordenden af skoven ud mod heden. Der skete allerede noget en time senere, kl 17:35, kom der en ung 10 ender ud af træerne, bare 50m fra mig der stod den og gjorde sig til, de næste 10 minutter. Pludselig hørte jeg noget pusle på min venstre side. Jeg drejede lige så stille mit hoved og lige der, bare 25 meter fra mig kom hjorten gående imod mig, tættere og tættere på. Da den er helt inde på 8 - 10 meter, drejer den af, for at gå bag om mig. Jeg kan se på den at den nu er klar over at der er et eller andet galt, den vender hurtig rundt og sætter i små løb, i den retning hvorfra den kom. Da den er 25 meter væk, vender den på trods af alt rundt, for lige at se hvad det var den blev urolig for. Jeg havde i mellemtiden fået mig drejet rundt og fået piben gennem det træ jeg sad ved. Jeg skyder med det samme, den vender siden til. Hvorefter hjorten tager flugten den springer uden besvær over et almindeligt dyrehegn, helt uden at røre det, for derefter at brage igennem den tætte granskov,som om intet var sket. Puha så kom tvivlen, havde jeg skudt forbi ??? på den afstand, bare 25 meter. Tvivlen blev ikke mindre, da jeg ikke kunne se noget blod på skudstedet. Schweiss hundefører Kurt fra Bække blev tilkaldt. Kurt fandt heller ikke noget blod, men satte alligevel hunden på sporet, den gjorde efter få minutters søgen, tegn til at den ville under hegnet. Kort tid efter havde den fundet hjorten, der lå forendt, efter et perfekt gennemskud på bladet. Spørg lige om jeg var glad, men stadig forundret over der overhovedet ikke var noget blod. En fin regelmessig tolvender hjort, fik jeg med hjem den aften.
mvh
Kim Lassen

 

kims_hjort_1.jpg

Min første buk, skudt i Lindeballe med min Blaser R8 professional med sigtekikkert Zeiss duralyt 3-12x50

Jeg var på en meget våd og kold jagt d. 16 Maj, både om morgenen og om aftenen hvor jeg så 5 dyr der gik ovre på naboens stykke, men det eneste der kom over på mit stykke var 3 harer og en ræv.

Jeg tog på jagt igen om eftermiddagen d. 17 inden jeg skulle på arbejde, hvor jeg så en buk gå sammen med 3 råer ovre ved naboen,  men så løb de ind i skoven, og jeg blev nød til at gå fordi jeg skulle på arbejde.

Da jeg var færdig med at arbejde ved 18 tiden, tog jeg min riffel og gik ned mod stigen, da jeg var nået ned til der hvor jeg skulle igennem læbæltet for at komme over til stigen kunne jeg se at der gik 2 dyr ovre ved naboen.

Jeg listede stille over til stigen så de ikke fik øje på mig, og ventede til de ikke kiggede på mig og kravlede op i stigen, da jeg var kommet oppe, kunne jeg se at det var 1 stor rå og en meget lille rå.

Da de havde gået der i over en halv times tid kunne jeg se at bukken fra om eftermiddagen kom ud fra skoven og gik hen til de to råer, da de havde gået sammen i en times tid, kunne jeg se at der kom en stor forårs rød buk ud af skoven ovre ved naboen og begyndte at jagte den anden buk væk, og det eneste jeg så til dem igen, var da de lige var ude at vende ovre i en stub mark ca. 700 meter væk, men de løb igen.

Og da der var ca. 10 minutter tilbage inden solen gik ned sad jeg og tænkte på at jeg snart ville til at gå ned fra stigen, der var nu ca. 5 minutter tilbage og jeg kunne se at der kom 2 dyr løbende ud fra skoven lige overfor stigen, og kunne se at det var den lille rå, fra tidligere.

Så troede jeg at det var den rå jeg havde set den sammen med, men da jeg kiggede i min kikkert kunne jeg se at det var den buk jeg så som blev jagtet væk, og da den var 70-80 meter fra mig, fløjtede jeg efter den og den stoppede op, og jeg fandt det punkt hvor jeg ville skyde, og jeg skød den, og i det jeg ramte den sprang den op i luften og spjættede med benene og løb ned af en skråning hvor jeg ikke kunne se den mere, så jeg skyndte mig at ringe til min far fordi jeg ville vide hvad jeg skulle gøre, da jeg aldrig havde skudt et dyr før, men han sagde at jeg bare skulle gå hen til der hvor jeg havde skudt den og se om der var noget blod og om jeg kunne se at den.

Så jeg gik ned fra stigen og gik der over hvor jeg havde skudt den, og kunne set at der var masser af blod, og at bukken lå sten død ca. 15 meter neden for den lille skrænt.

 Skrevet af:  Michele  Trip Lassen

michele_buk_1_1.JPG